____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Egentlig skulle Mohammad Shakil torsdag have siddet på anklagebænken tiltalt for overdragelse af et skydevåben, der blev brugt til at dræbe en 24-årig mand foran moskéen på Amerikavej 30. august 2011. Men det kan han ikke.

Kioskejeren Mohammad Shakil blev 12. september 2012 skudt ned på klos hold på Mathæusgade i København. Likvideret med en kugle i venstre side af hovedet, kort efter han trådte ud af sin kiosk på Enghavevej.

På grund af en forglemmelse står den dræbte kioskejers navn stadig på retslisten i Københavns Byret - ved siden af sin bror, Javed Iqbal, der er tiltalt i samme sag.

Ifølge BTs oplysninger kan en familiefejde ligge til grund for drabet.

LÆS - Mohammad Shakil var bange for sit liv, og det samme er min klient. Han er bange for sin personlige sikkerhed, og politiet har afvist at beskytte ham, siger forsvarsadvokat Bjørn Elmquist, som repræsenterer Javed Iqbal.

Mohammad Shakils nevø, Janaid Iqbal, er allerede idømt 14 års fængsel for drabet - og den nu dræbte Shakil har tidligere i politiforhør erkendt, at han hjalp med at bortskaffe drabsvåbnet.

- Det eneste, min klient er tiltalt for, er pistolen. Og den har han ikke noget at gøre med, siger Bjørn Elmquist, der på sin klients vegne har krævet erstatning for uberettiget fængsel.

- Min klient blev også selv skudt på. Politiet er på bar bund i efterforskningen af Mohammad Iqbals drabsmænd - og de har aldrig fundet dem, der skød Javed Iqbal, siger Bjørn Elmquist.

Han vil i retten argumentere for selvforsvar - mens anklagemyndigheden ved politianklager Anders Larsson vil kræve mellem et og seks års fængsel for besiddelse eller overdragelse af skydevåben under særligt skærpede omstændigheder.

Ifølge anklageskriftet i sagen om våbenoverdragelse, skal de tre familiemedlemmer sammen være flygtet efter drabet på Amerikavej. Et sted på Tøndergade skal pistolen have skiftet hænder flere gange - inden den nu dræbte kioskejer endeligt bortskaffede drabsvåbnet.



Politiet efterlyser stadig vidner til drabet på Mohammad Shakil. To mænd blev set løbe fra stedet, og de beskrives som:

Mand, 25-30 år, ca. 185 cm høj, meget mørk i huden, muskuløs af bygning, iført mørk hættetrøje (som han "fyldte ud"), hætten trukket op om hovedet, mørke bukser med noget hvidt på lommerne bagpå,

Mand, mørk i huden, ca. 170 cm høj, iført mørkt tøj.

Københavns Politi kan kontaktes på 33 14 14 48.