Det var kaotiske scener, der mødte Birgitte Brogaard, da hun sammen en veninde og sine tre hunde kom kørende på Rungsted Strandvej lørdag omkring klokken 18.00.

Foran dem holdt to biler, der var kørt sammen og adskillige mænd løb rundt i panik, mens de råbte og nogle græd.

»Først tror vi, der er tale om en trafikulykke, men så kommer en mand løbende hen til bilen og flår døren op, mens han råber, at han skal låne min bil, da der er en som er død,« fortæller Birgitte Brogaard til B.T.

Uden at Birgitte Brogaard og veninden var klar over det, havde der få sekunder inden udspillet sig et dramatisk skyderi, hvor en person mistede livet og fire blev såret.

Politiet er massivt til stede i Rungsted efter et skyderi fredag aften.
Politiet er massivt til stede i Rungsted efter et skyderi fredag aften. Foto: Presse-photos.dk
Vis mere

Kender du til episoden eller har du billeder fra stedet, så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv til 1929@bt.dk.

Sekunderne efter var intense for Birgitte Brogaard og veninden.

»Der er flere mænd længere fremme, de fleste ligner indvandrere, som løber rundt, mens de råber, skriger og nogle af dem græder.«

»Vi kunne se to personer ligge på jorden lidt længere fremme,« fortæller hun.

Efter at have snakket med nogle personer i andre biler omkring hende og veninden, besluttede hun sig for ikke at udlevere sin bil til manden, der kom løbende.

Birgitte Brogaard oplevede de kaotiske scener efter skyderiet i Rungsted lørdag aften.
Birgitte Brogaard oplevede de kaotiske scener efter skyderiet i Rungsted lørdag aften.
Vis mere

Derefter ringede hun 112. Her fik hun at vide, at hun skulle blive på stedet, indtil politiet kom frem.

Da politiet ankom minutter senere opstod der ballade mellem dem og gruppen af unge mænd.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for B.T.

»Der var et optrin, hvor unge mænd forsøgte at blande sig, da ambulancerne skulle til at køre fra stedet. Og der lagde vi os imellem,« oplyser presseansvarlig hos Nordsjællands Politi, Henriette Døssing.

Hun kan ikke fortælle, hvorfor de unge blandede sig, da ambulancerne skulle køre.

Efter Birgitte Brogaard var blevet afhørt af politiet, fik hun og veninden lov til at køre videre.

»Vi er ærligt talt noget rystede nu.«

På et pressemøde lørdag aften kunne politiinspektør Lau Thygesen fortælle, at en person var afgået ved døden i forbindelse med skyderiet, mens fire andre blev såret.

Den afdøde er en 20-årig mand fra Nivå.

I en efterfølgende opdatering fra Nordsjællands Politi oplyses det, at 14 personer er anholdt i sagen. De er mellem 20-32 år gamle.

Nordsjællands Politi arbejder med en teori om, at skyderiet er et opgør mellem to lokale bandegrupperinger.