Det endte i en mindre biljagt, da to personer i en sort Mercedes modsatte sig politiets henvisninger tidligere lørdag.

Københavns Politi måtte lørdag eftermiddag eftersætte en sort Mercedes, der ikke ønskede at standse nær Bispebjerg Hospital.

Det lykkedes imidlertid ikke de to personer at ryste politiet af sig, og da den sorte Mercedes kørte ud for ubetinget vigepligt, endte det brat, da den blev påkørt af en anden personbil ved Emdrupvej i Nordvestkvarteret.

Den ene af de to personer stak efterfølgende af til fods, mens den anden blev anholdt, oplyser vagthavende ved Københavns Politi til B.T.

»Vi har anholdt en, som vi tror var i bilen.«

Ved I, hvorfor de ikke ønskede at stoppe?

»Nej, men nu har vi jo anholdt en, og så må vi jo se, om han vil fortælle noget.«

Vagtchefen kan ikke oplyste, hvor lang tid biljagten stod på, men understreger, at biljagten ikke forløb som i de amerikanske film.

Der er ingen personskade som følge af biljagten.