En person er svært tilskadekommen efter et voldsomt færdselsuheld på Slotsherrensvejs i Rødovre. Vejen er 23.45 søndag aften spærret i begge retninger. Der er ikke nogen tidshorisont for, hvornår vejen bliver åbnet igen.

»Der er tale om et alvorligt færdselsuheld. Der er en, der er svært tilskadekommen, det er, hvad jeg ved lige nu. Vi arbejder stadig på stedet, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi,« Brian Munk.

Ulykken skete ifølge vagtchefen på grund af en hasarderet overhaling.

»Men jeg ved på nuværende tidspunkt ikke, hvem det er, der har foretaget overhalingen,« siger Brian Munk.

Ifølge et vidne på stedet, som BT har talt med, er der tale om to biler, der har været involveret i ulykken. Mindst en ambulance er kørt fra stedet med en tilskadekommen, lyder meldingen.