Københavns Politi fik mandag morgen en anmeldelse om en bil, der havde bakket lidt for langt.
Politiet anholdt efterfølgende vedkommende, der havde bakket to kilometer gennem Øresundstunnellen.
Det skriver Københavns Politi på X.
Bilisten blev sigtet for vanvidskørsel, og bilen blev efterfølgende beslaglagt.
Politiet skriver videre, at de i øjeblikket oplever flere U-vendinger og bakkende bilister på Øresundsmotorvejen, da sidste frakørsel ved lufthavnen mod Sverige er lukket.
De understreger, at det er ulovligt og kan skabe livsfarlige situationer.
Politiet opfordrer til at følge skiltningen og finde en sikker, alternativ rute.
Del:
