Lyt til artiklen

Natten til lørdag kom en bilist på afveje på Pederskervejen i Pedersker på Bornholm.

Bilen endte inde i en have – efter at have ramt flere genstande på sin vej.

»Han ramte en postkasse, et elskab og et plankeværk,« fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi.

»Der var tale om et solouheld,« tilføjer han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 02.30.

»Der var ingen personskade,« kan vagtchefen heldigvis oplyse.

Billeder fra stedet viser, at bilen søndag morgen stadig ikke var fjernet fra haven i Pedersker.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor føreren mistede herredømmet over bilen.

»Han var ikke påvirket,« lyder det fra vagtchefen.