Lange bilkøer i centrum af Aarhus – cirka 100 biler på gaden og flere sigtet for at overtræde færdselsloven.

Østjyllands Politi bekræfter at lange slanger af biler har fyldt Aarhus' gader op tæt på Rådhuset i byen, dog forsøger man at lede bilerne væk.

»Vi har sat en passende styrke ind, så vi kan sikre den kollektive og private samkørsel for de øvrige på vejen,« siger vagtchef Flemmin Lau.

Det er Gruppen Cars & Coffee Aarhus, der demonstrerer, og billeder fra byen viser de mange biler holde efter hinanden.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Bilerne har kørt i ring på vejene omkring Rådhuset, men er nu kørt væk. Politiet afventer, om demonstranterne genoptager arrangementet et andet sted.

»Det er ikke en anmeldt demonstration, men det er heller ikke ulovligt at befinde sig på vejen i sin bil. Så lige nu kan vi ikke gøre så meget andet,« siger Flemming Lau og fortsætter:

»De har jo desværre en adfærd, der gør det svært for andre at færdes på vejen.«

Derfor har man blot sigtet dem, der har overtrådt færdselsloven.

Hvorfor der demonstreres er uklart for politiet. Dog skriver Cars & Coffee Aarhus på Facebook, at man demonstrerer for: 'et sted vi må have lov til at være på og skabe os åndssvage under ordnede forhold uden det koster en bondegård og et helt racerteam og de store sponsorer bag sig.'

B.T. følger begivenhederne.