En bilmotor er brudt i brand på motorvej E45 i nordgående retning ved Randers.

Det skriver Beredskab og Sikkerhed på Twitter.

Motorvejen er lige nu helt spærret.

Derfor er der også kommet en massiv kø.

»Vi arbejder lige nu på stedet, så motorvejen er total spærret, efter to biler er kørt sammen, og der er opstået røgudvikling fra den ene bil,« siger indsatslederen til TV 2 Østjylland.

Der er ifølge mediet ingen meldinger om tilskadekomne.

Beredskab og Sikkerhed har forladt stedet, men politiet er stadigvæk til stede, oplyses det ligeledes på Twitter.

Ifølge Vejdirektoratet hjemmeside vil rejsetiden blive forlænget med op til 50 minutter.