En bil er lørdag aften kørt ind i en menneskemængde i Berlin, hvor flere personer er blevet såret. 

Det skriver det tyske medie Bild

Ifølge mediet er hændelsen sket ved Tiergarten omkring klokken 22 lørdag aften i nærheden af Lennéstraße, hvor 44 redningsfolk i øjeblikket er rykket ud til stedet. 

Bild har talt med et øjenvidne på stedet, der fortæller, at en hvid varevogn kørte ind i mennesker med høj fart. 

Billeder fra mediet viser en hvid ødelagt varevogn på stedet. 

Ifølge Der Spiegel er der iværksat en stor operation på stedet, der både involverer politi og redningstjenester. Billeder fra mediet viser et stort opbud af  både politi og ambulancereddere ved stedet. 

Lørdag var flere personer mødt op for at deltage i den årlige Christopher Street Day, som er den årlige Pride-parade i Tyskland. Som følge af hændelsen blev arrangementet aflyst, hvor 'evakuering' blev vist på storskærme ved Brandenburger Tor. 

Det vides ikke om bilen påkørte personer, der deltog i Pride-paraden. Antallet af tilskadekomne og årsagen til hændelsen vides ikke. 

Tysk Politi kan på X oplyse, at de er til stede ved hændelsen og har spærret området af.

Tysk Politi leder efter mulige mistænkte relateret til hændelsen. Ifølge Bild rapporterer vidner, at en mand steg ud af køretøjet og flygtede til fods fra stedet. 

Opdateres …