Tidlig søndag morgen påkørte en Audi en lygtepæl i den nordsjællandske by Smørum.

Herefter brød bilens motor i brand.

Men da Nordsjællands Politi ankom til ulykkesstedet, manglede der noget.

Eller rettere; nogen.

»Chaufføren var der ikke længere, så noget tyder på, at vedkommende ikke havde lyst til at tale med os,« siger vagtchef Daniel Cunneely.

Ulykken blev anmeldt klokken 06.50.

Vagtchefen opfordrer chaufføren til at henvende sig til politiet.

»Vi har intet signalement, så vi har ikke så meget at gå efter,« fortæller Daniel Cunneely.