Bil- og togtrafik indstillet: Lastbil påkører to broer
Politiet har været massivt til stede.

Politiet har været massivt til stede.

En lastbil påkørte tirsdag morgen to broer – herunder en jernbanebro – ved Nymøllevej i Allerød.
Af den grund blev både biltrafikken på stedet og togtrafikken mellem Hillerød og Birkerød indstillet.
Klokken 10.44 er meldingen dog fra Nordsjællands Politi, at de tekniske undersøgelser på stedet er færdige:
»Det er sikkert at passere både under og over. Derfor er Nymøllevej netop genåbnet for trafik,« lyder det.
Det gælder også for togtrafikken over broen.
Politiet rykkede massivt ud til stedet ved Nymøllevej, efter ulykken havde fundet sted.
Umiddelbart er ingen kommet til skade i forbindelse med hændelsen.
»Politiets Tungvognscenter Øst varetager den fortsatte efterforskning af lastbilchaufføren og vurderer derfor også, hvilke forseelser chaufføren kan tiltales for,« oplyser Nordsjællands Politi.