Fredag aften rykkede Nordjyllands Politi ud med fuld udrykning.

Det skete, fordi en 19-årig mand kørte vanvidskørsel i sin fars bil på Aggersundsvej ved Aars, hvor han blev pågrebet af politiet – til stor ærgrelse for faren. 

Den 19-årige kørte nemlig så stærkt, at farens bil blev beslaglagt.  Det skriver TV 2 Nord. 

»Den unge mand var 19 år gammel og kørte mere end dobbelt så stærkt som han måtte,« oplyser vagtchef Martin Møller ved Nordjyllands Politi til mediet. 

Manden kørte hele 147 kilometer i timen i zone, hvor der  må køres 70 kilometer i timen. 

Selvom den unge mand havde godt med fart med fart på, lykkedes det ham som nævnt ikke at køre fra politiet.

Ifølge Martin Møller var den 19-åriges far 'hverken glad eller stolt' over af finde ud af hændelsen, skriver mediet.