En bil er af uvisse årsager endt i vandet fredag aften.

Det fortæller Fyns Politi til B.T.

»Der kommer nogen forbipasserende, der opdager, at en bil er endt ude i vandet,« fortæller vagtchef Henrik Strauss.

Nærmere bestemt er ulykken sket på Reventlowsvej i Faaborg ud til Silkeå.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Da vi kommer frem til stedet med ambulancer og dykkere, er der desværre en person i bilen, der er omkommet,« fortæller han videre.

Der er tale om en yngre mand, og de pårørende er blevet underrettet.

Hvad årsagen er til ulykken, kan politiet ikke oplyse på nuværende tidspunkt.

En bilinspektør er på stedet for at klarlægge hændelsesforløbet.

Politiet modtog anmeldelsen 21.17, og er fortsat på stedet.