En bil er natten til lørdag kørt ind i et hus i Nørre Snede. 

Det bekræfter vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen til B.T. 

Politiet er dog fortsat ikke nået til at tale med den kvinde, de formoder har ført bilen. 

»Vi har været i kontakt med af hendes pårørende, der fortæller, at hun er i god behold,« siger Jeppe Holgersen. 

Derudover var der en person inde i huset, som også er uskadt. 

Han forklarer den lidt sene reaktioner med, at de ikke fik anmeldelsen fra nogle af de involverede parter. Der kom blot en automatisk anmeldelse fra bilen klokken 01.22 natten til lørdag. 

Siden har man været ude på adressen, hvor man har kunnet konstatere, at huset er blevet ramt af en bil. 

Politiet har planer om at tale med kvinden, man formoder førte bilen. 

»Umiddelbart er det en sag mellem forsikringsselskaber,« siger Jeppe Holgersen.