Det blev til en brat opvågning for en beboer i et hus ved Kalundborg natten til søndag.

Kender du det, når klokken kun lige har passeret midnat, og du bliver vækket af, at en blå bil holder i din stue?

Nej, det gør de færreste nok.

Ikke desto mindre var det tilfældet natten til søndag for en beboer på Havemosevej ved Kalundborg.

Foto: Jens Nielsen/Byrd
Vis mere

Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til sboa@bt.dk

»Vi får anmeldelsen klokken 00.08 om, at bilen er kommet kørende og kørt ind i husmuren,« lyder det fra vagtchef Henriette Heinemann.

»Da vi ankommer til stedet, holder bilen inde i huset.«

I bilen sad der to personer, som politiet traf, umiddelbart efter det var ankommet til stedet.

Foto: Jens Nielsen/Byrd
Vis mere

»Dem har vi taget en blodprøve på for at finde ud af, om de var påvirkede.«

Og heldigvis slap beboeren med skrækken. Ifølge politiet kom vedkommende ikke noget til.

»Og det gjorde de to mænd i bilen heller ikke,« siger Henriette Heinemann.

Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til sboa@bt.dk