Politikere raser over mild bødestraf til jysk politibetjent for at aflytte eks-kærester.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>10.000 kr. Så billigt er en jysk politibetjent sluppet for at stalke - forfølge - tre af sine eks-kærester. Med ulovlig aflytning, overvågning og brug af politiets registre til at søge informationer om kvinderne og deres omgangskreds.

- Jeg forstår slet ikke det etiske og moralske i det. Hvordan kan han slippe med en bøde? Hvordan kan manden få lov til at fortsætte sit arbejde som ansat til at skabe ro, tryghed og orden? Samtidig med at han har efterladt tre piger i en enorm utryghed og angst, som har gjort det nødvendigt at gå til psykolog, for at komme videre, siger det ene af ofrene, 28-årige Iben Hejring Jensen om den dom, der faldt for knap to uger siden.

Læs hele Iben Hejring Jensen rystende historie i BT PLUS her:



Hun føler sig utryg over, at der indtil videre ikke har været yderligere konsekvens for politibetjenten, der stadig er i tjeneste.

Også Retsordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper, undrer sig.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt og grotesk, hvis han får lov til at fortsætte sit arbejde som politibetjent og dermed stadig har adgang til registre og personfølsomme oplysninger. Jeg kan sagtens forstå, hvis kvinderne er utrygge, for han kan jo gøre det igen i morgen, siger Pernille Skipper, som vil tage sagen op med Justitsministeren.

BLIVER STALKING STRAFFET HÅRDT NOK? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Samme holdning har Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

- Jeg vil bede Justitsministeren om at forklare Retsudvalget, hvorfor man giver så uendelig små straffe for noget så krænkende, som at blive aflyttet. Og tilmed af én, som har adgang til udstyr via sit arbejde. Det er en skærpende omstændighed, som jeg ser det, siger Peter Skaarup.

Som det fremgår andetsteds på siden, behandler politidirektør ved Østjyllands Politi, Jørgen Illum, sammen med Rigspolitiet disciplinærsagen mod betjenten. En sag der kan tage op til et år og munde ud i alt fra yderligere en bøde til fyring.

- Politibetjenten skal selvfølgelig have en fair behandling. Men indtil den sag er afklaret, bør han være suspenderet. Han har jo ikke alene begået noget kriminelt. Han har også misbrugt den tillid, som det danske samfund har lagt på ham som betjent, siger Pernille Skipper.

1. marts i år blev lovgivningen omkring stalking strammet og politiets beføjelser på området udvidet. Men Peter Skaarup er - i lyset af ovenstående dom - usikker på, om det overhovedet var nok.

- Når der uddeles så ligegyldige straffe, som ingen kan have respekt for, er der noget, der skal hankes op i, siger han.

Formand for den danske anti-stalking forening, Lise Linn Larsen, er også yderst bekymret for det signal, dommen sender.

- Når en betjent - som må anses at være uangribelig - får en skaldet bødedom, sender det et rigtig uheldigt signal til det omgivende samfund. For hvis overliggeren er på 10.000 kr. for en betjent, hvor billigt skal alle andre så slippe? spørger Lise Linn Larsen.

BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra betjenten selv.



Du kan læse hele historien om Iben Hejring Jensens mareridt i BTs trykte avis i dag eller i BT Plus her:
Bliver stalking straffet hårdt nok?


Deltag i debatten herunder