To mænd på henholdsvis 43 og 52 år fra Fuglebjerg stjal mandag eftermiddag slik og chokolade til en værdi af godt 3.500 kroner i et supermarked i Næstved.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Politiet blev tilkaldt af personale fra forretningen, som spærrede for de to mænds biler, så de ikke kunne køre fra stedet.
Den ene havde afledt kassemedarbejderens opmærksomhed men havde betalt for to sodavand, mens den anden gik gennem kassen med tyvegodset.
Begge blev anholdt klokken 17.54 og sigtet for butikstyveri.
De blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen omkring klokken 20.00.
Del:
