Det eneste politiet fandt, da de gennemsøgte Leonard Francis hus søndag, var en fodlænke.

Den berygtede Leonard Francis, der har tilnavnet 'Fat Leonard' på grund af en vægt på 181 kilo, stod bag den største svindelskandale i USAs Søværns historie.

Det skriver CNN.

Efterforskningen af korruptionen begyndte i 2013 og har afsløret, at officielle embedsmænd fra Søværnet har modtaget kontanter, prostituerede og gratis rejser for at sørge for, at amerikanske skibe kom til specifikke havne.

Francis indgik forlig i 2015, hvor han erkendte sig skyldig i bedrageri og bestikkelse.

Der var tre uger til, at Francis Leonard skulle modtage sin dom, den søndag han stak af.

Naboer har fortalt myndighederne, at de har set flere flyttebiler komme til Francis Leonards adresse i ugerne op til hans flugt.

Det er i øjeblikket US Marshalls, der hovedsageligt står for at finde Francis Leonard igen.

Derudover indgår Naval Criminal Investigative Service (NCIS) også i efterforskningen, da de også var involveret i efterforskningen af den oprindelige sag.

Omar Castillo fra US Marshalls er forhåbningsfuld.

»Vi har nogle spor, som vi er ved at følge,« siger han.