Politiet i Berlin gør sig klar til at imødegå en voldsom nytårsaften. I den forbindelse er der indkaldt ikke færre en 4500 betjente, skriver flere tyske medier.
Her er der selvfølgelig tale om betjente fra Berlins eget politi, der i den forbindelse forstærkes af betjente fra en række andre delstater. Dertil kommer yderligere 500 betjente fra forbundspolitiet, der skal sørge for ro på blandt andet banegårde.
Ifald der opstår ballade er også den tekniske efterforskning kørt i stilling. Her vil man nærstudere eventuelle videoklip, der måtte blive lagt op på internettet.
Dem skal såkaldte Super-Recognizer, så nærstudere for om muligt at finde ballademagerne.
Super-Recognizer er personer, der besidder særlige medfødte egenskaber, der gør det muligt for dem at genkende ansigter.
Her er der tale om en person med speciel evne til at kunne genkende et ansigt, selv hvis mål-personen enten er delvist maskeret, har tillagt sig skæg eller står i en større menneskemængde.
Dertil kommer helikoptere og mobile vandkanoner, der også vil stå klar.
Baggrunden er den stigendevold og ballade, der gennem den seneste årrække har fundet sted i ikke mindst Berlin.
Ud over almindelig ballade, så så har myndighederne de seneste år på egen krop mærket hidsigheden, hvor politi, brandfolk og ambulancefolk har været mål for fyrværkeri og det der er værre i særligt de indvandrertunge bydele:
»Vi lægger stor vægt på beskyttelsen af brandvæsenet og andre redningsfolk,« siger Berlins politipræsident, Barbara Slowik, til Spiegel.
»Derfor vil vi være tilstede med klar tydelighed i de pågældende bydele,« tilføjer hun.
Hun nævner også krigen i Mellemøsten, hvor der er mange følelser på spil:
»Vi går ud fra, at disse følelser også vil blive udlevet på gaden,« siger hun.
Under mottoet 'No Celebration During Genocide' var der ellers forsøgt planlagt en demonstration igennem bydelen Neukölln.
Denne pro-palæstinensiske demonstration har politiet nu sagt nej til med begrundelse i, at omtalte kvarter i forvejen er et at de området, politiet i forvejen regner med vil blive hotspot for ballade.
Hør om året, der gik i den kriminelle underverden i B.T.s dybdegående podcast 'På fersk gerning' her:
