Beredskabet oplevede nytårsnat tre gange, at personale fik rettet raketter og bomberør imod sig, mens de var ude at hjælpe borgere, der havde ringet 112.
Det fortæller Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.
Et af tilfældene er sket i Østjylland, men de to øvrige skete i Vestsjælland.
- Det er farligt for vores mandskab, men det er også potentielt farligt for de mennesker, der bor de i her områder, fordi vi er nødt til at afvente situationen og stoppe med den indsats, vi har i gang, siger han.
Sekretariatschefen understreger dog, at der er tale om en nedadgående tendens, hvor der i år er sket færre tilfælde af beskydning af fyrværkeri mod beredskabet.
- For år tilbage - specielt før corona - talte vi op mod 20 angreb af den her karakter hvert nytårsdøgn, og nu er vi altså nede på tre i år. Vi vil gerne ned på nul, men vi er på vej i den rigtige retning, siger Nigaard.
Ellers melder Bjarne Nigaard om det, som han kalder for en helt almindelig travl nytårsaften og nat. 403 gange rykkede brandbiler ud i løbet af nytårsdøgnet.
- Helt generelt har nytårsfejringen været sådan en, som vi kender. Det betyder, at vi har haft almindelig travlt. Vi har kørt cirka fire gange så ofte, som vi gør på en hverdag, men nogenlunde på niveau med et almindeligt nytår.
Udrykningerne omfattede 74 bygningsbrande, heraf 45 med boliger.
Desuden gjaldt det 164 brande i containere og skraldespande, 16 bilbrande og 41 naturbrande.
De fleste af brandene i løbet af nytårsaften og -nat er opstået ved affyring af fyrværkeri.
- Der er naturbrande, som skyldes fyrværkeri. Der er raketter, der falder ned, og vi har haft en del bygningsbrande.
- Ved to af dem har man evakueret flere opgange i etagebyggeri. Det hele skyldes fyrværkeri, der kommer på afveje, siger Bjarne Nigaard.
Det er i Esbjerg og i København, at brandfolk nytårsaften og -nat har kæmpet mod flammerne i etageejendomme. I begge tilfælde har det været nødvendigt at genhuse beboere.
/ritzau/