Nordjyllands Politi er sammen med brandvæsenet massivt til stede ved Nyhavnsgade 9 i Aalborg efter en anmeldelse om røgudvikling fra etageejendom. 

Det skriver politiet via Politi Update. 

»Vi har afspærret Nyhavnsgade i vestlig retning mellem Fjordgade og Rendsburggade,« skriver politiet og fortsætter:

»Vi opfordrer trafikanter til at finde alternative ruter, give plads til redningsberedskabet og følge anvisningerne på stedet.«

Det vides ikke, hvad status er på røgudviklingen.

Opdateret klokken 21.11: Nyhavnsgade i Aalborg er nu fuldt genåbnet, og Nordjyllands Politi har afsluttet deres arbejde på stedet, oplyser politiet.