Opdatering: Branden er blevet slukket, og umiddelbart er ingen personer kommet til skade.

Hovedstadens Beredskab er lige nu på vej efter melding om kraftig brand på et plejehjem.

Det oplyser beredskabet på Twitter.

Det er lige nu sparsomt med oplysninger derfra, men i første omgang er meldingen, at der er tale om en kraftig brand på et af værelserne.

Hvilket plejehjem, der er tale om, fremgår ikke.

Københavns Politi oplyser til B.T., at der er meldinger om kraftig røgudvikling.

Der er umiddelbart ingen tilskadekomne.

Seneste melding fra beredskabet er, at branden hurtigt er blevet slukket. Udluftning på stedet er i gang.