Hovedstadens Beredskab er til stede ved en shawarmabar på Holsbjergvej i Albertslund, hvor der tirsdag opstod en voldsom brand.
Det oplyser Martin Kjærsgaard, der er vagtchef ved Hovedstadens Beredskab.
Branden er under kontrol.
- Da vi ankom, var den kraftigt overtændt, siger vagtchefen.
Hovedstadens Beredskab modtog anmeldelsen om branden klokken 14.16 af en forbipasserende, der havde set branden.
Martin Kjærsgaard har ikke oplysninger om, at der skulle være nogen tilskadekomne. Han ved heller ikke, hvordan branden er opstået.
Ifølge vagtchefen er shawarmabaren totalskadet.
/ritzau/
Del:
