I det sydlige Jylland har politiet foretaget en række narkotika relaterede sigtelser. Sammenlagt har natten bragt 10 sigtelser for besiddelse af narko, og tre bilister er sigtet for at køre narkopåvirket tilstand.

»Det er både trist og bekymrende,« siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, til TV SYD.

I Sønderborg er fem personer blevet anholdt på grund af kokain, amfetamin og hash. I Kolding er fem unge sigtet for besiddelse af kokain.

Her fortæller vagtchefen for Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen, at det er langtfra unormalt, at unge bliver anholdt for at være i besiddelse af kokain.

Vagtchefen mener, at det er »trist«.

De tre bilister, som blev anholdt for at køre i narkopåvirket tilstand, kommer fra Vejle, Aabenraa og Sønderborg.

Det fremgår dog ikke, hvilke stoffer som politiet mistænker, at bilisterne har taget.

Det fremgår heller ikke, om de sigtede erkender sig skylden.