Lyt til artiklen

Det lykkedes ham at få et kontantbeløb på 200-500 kroner.

Retten i Viborg i dag taget stilling til forbrydelsen. Og det resulterede i fire år og ti måneders fængsel til en 27-årige irakiskfødt mand, der kommer fra Brabrand.

Det skriver TV Midtvest.

Sammen med en medgerningsmand havde den 27-årige mand henvendt sig til en svagelig førtidspensionists, først i 60erne, hjemmeadresse i august 2020. Her havde de angiveligt forsøgt at få manden med ud på en køretur, uden held.

De havde hørt et rygte om, at førtidspensionisten lå inde med mange kontanter.

»Og i september 2020 møder de så igen op og tvinger sig ind gennem døren. De leder i hans hus for at se, om de kan finde penge. De slutter af med at kropsvisitere ham, og så stak de afsted med 200-500 kroner,« siger anklager Morten Wibroe til TV Midtvest.

Anklageren fortæller dog yderligere, at der rent faktisk havde været store summer penge i huset, men det lykkedes ikke mændene at finde dem.

For dagen efter fik manden hjælp af politiet til at sætte 180.000 kroner i banken.

Politiet har ikke fanget den 27-åriges medgerningsmand.

Udover fængselsstraffen blev den 27-årige mand udvist af Danmark for bestandig.

Det betyder, at han skal rejse ud og ikke må rejse tilbage til Danmark, når han om fem år har afsonet sin fængselsstraf.

Dommen blev anket til landsretten.