For at slippe af med ghettostempel opsagde boligselskab knap 100 familier i en bebyggelse i Helsingør.
Det var diskrimination af lejere med ikkevestlig baggrund, da en lang række beboere i januar 2020 fik besked på at flytte fra deres hjem i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør.
Sådan er opfattelsen i hvert fald hos lejerne, mens boligselskabet bag Nøjsomhed afviser enhver form for forskelsbehandling.
Sagen om opsigelserne er endt i boligretten i Helsingør, fordi otte af knap 100 opsagte familier nægter at flytte fra deres lejligheder.
De er derfor blevet sagsøgt af Boliggården, der driver Nøjsomhed.
Advokat Morten Tarp repræsenterer lejerne. Set med hans øjne har det været et klart mål for boligforeningen at slippe af med lejere med indvandrerbaggrund i Nøjsomhed.
- Alle de sagsøgte har ikkevestlig baggrund. Der er i mine øjne ikke bare tale om direkte, men målrettet diskrimination, siger han.
Lejernes advokat kommer fredag med sine afsluttende bemærkninger under sagens sidste retsmøde. Tilhørerpladserne er fyldt i retssalen i Helsingør, hvor retsbetjenten har hentet ekstra stole ind.
De fremmødte er primært beboere fra Nøjsomhed, men også lejere fra andre bebyggelser. Blandt andet Mjølnerparken på Nørrebro i København.
Sagens omdrejningspunkt er ghettoloven. Loven har betydning for Nøjsomhed, men også for andre boligområder i Danmark.
I flere bebyggelser - blandt andet Mjølnerparken - er beboere blevet varslet om, at de skal tvangsflyttes. Og det har udløst protester. Sagen fra Helsingør var den første, der nåede retssystemet.
Baggrunden er, at kommuner og boligselskaber vil ændre sammensætningen af beboere, så områderne ikke længere betragtes som ghettoer.
Det samme gælder for Nøjsomhed. Siden 2018 har Nøjsomhed været på regeringens ghettoliste. Det ville Boliggården lave om på, da man i januar varslede lejerne i syv opgange om, at de skulle flytte.
Det forklarer advokat Henrik Qwist, der møder i retten for Boliggården.
- Det er noget sludder, når min modpart siger, at et ønske om at ændre beboersammensætningen er forskelsbehandling.
- Opsigelserne har ramt såvel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande som lejere med vestlig baggrund, påpeger advokaten.
Planen er, at de opsagte lejemål i Nøjsomhed skal ombygges og derefter fortrinsvis tilbydes borgere over 50 år, der er i arbejde.
Ud af 91 opsagte lejemål i Nøjsomhed protesterede 25 husstande mod at flytte. Senere blev der lavet en aftale om flytning med 17 familier.
Tilbage står de otte lejere, som Boliggården har hevet i retten.
Et boligområde defineres som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, hvoraf over halvdelen har ikkevestlig baggrund.
Desuden skal området opfylde mindst to ud af fire kriterier vedrørende beboernes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetshistorik og indkomst.
Grundlæggende bryder ghettoloven - og afledte effekter heraf - med centrale retsprincipper, mener advokat Morten Tarp.
- Der er tale om, at familier skal tvangsflyttes, og i nogle områder skal bygninger nedrives.
- Det rammer tilfældige beboere, som ikke har gjort noget forkert. De har ikke misligholdt deres lejekontrakter, siger Morten Tarp.
I november træffer Retten i Helsingør afgørelse i sagen.
/ritzau/
