Brandvæsen og Syd- og Sønderjyllands Politi er blevet kaldt til brand ved Kruså.

Her skulle en 47-årig mand være blevet forbrændt, da en blanding af krudt og kemikalier pludselig selvantændte.

Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi over for B.T.

»Manden blev lettere forbrændt på fingrene, men branden var ikke alvorlig, for da barndvæsnet kom, var den slukket,« lyder det fra politiets vagtchef, Ole Aamann.

»Der er mere af den her blandning der ude, som nu skal fjernes og destrueres,« lyder det yderligere.

Pulver stod i køkkenet og ifølge politiet spontant selvandtændte det og begyndte at brænde. Ifølge Ritzau var der tale om hjemmelavet pyroteknik.

På grund af krudtet har politiet nu tilkaldt ammunitionsryddere til stedet for nærmere undersøgelse.

Vagtchefen understreger, at beboeren ikke er kommet alvorligt til skade, og de kunne foretage en første, indledende afhøring af ham på stedet.

B.T. følger sagen.