Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Bandidos skifter ud i toppen: Jesper Bonde, er færdig som Danmarkspræsident og træder ud af klubben. Den tidligere professionelle fodboldspiller Jesper Schultz Nielsen overtager posten.

Den 49-årige toprocker Jesper Bonde stopper som Danmarkspræsident i Bandidos og træder samtidig ud af klubben. I stedet har Bandidos udpeget en ny præsident. Det erfarer BT.

En talsmand for Bandidos MC bekræfter over for BT, at klubben har fået ny Danmarkspræsident.

»Det er helt korrekt, at Jesper Bonde ikke længere er præsident. Han har meldt sig ud af Bandidos på grund af sygdom. I stedet har vi fået en ny Danmarkspræsident, der hedder Schultz og kommer fra Holbæk,« siger talsmanden.

Jesper Bonde Nielsen har været med i Bandidos i mere end 20 år. Han var oprindeligt med i Frederiksværk MC, som blev en del af Bandidos tilbage i 1993-1994. Han har tidligere bestridt titler som Sergeant At Arms - krigsminister - og National Nomad, der forhandler i både interne og eksterne konfliter.

Som Danmarkspræsident regnes Jesper Bonde for at være et af de ledende medlemmer af Bandidos sammen med Europapræsident, Michael 'Kokken' Rosenvold. I Brian Sandbergs bog 'Exit Sandberg' fortælles det, at Jesper Bonde var til at smide gucci-rockeren ud på grund af en saftig sexchat med et andet medlems eks-kone.

Jesper Bonde har før forladt Bandidos. I 2013 trådte han ud af klubben efter et uløst forhandlingsforløb om opdelingen af landet mellem Bandidos og rivalerne i Hells Angels.

Situationen i dag minder om situationen dengang. Bandidos har siden efteråret været i konflikt med den rockerklubben Satudarah. Konflikten blev udløst af en voldsepisode ved et boksestævne i Herlev, hvor to fremtrædende Bandidos-medlemmer blev stukket med kniv. Siden har konflikten ført til hærværk, brandattentater, skudepisoder og slagsmål. Ifølge BTs oplysninger foregår der lige nu fredsforhandlinger mellem de to grupperinger.

Bandidos' nye Danmarkspræsident, Jesper Schultz Nielsen.
Bandidos' nye Danmarkspræsident, Jesper Schultz Nielsen. Foto: PRIVATFOTO
Vis mere

Skød sin svigermor

Den nye Danmarkspræsident er ifølge BTs oplysninger Jesper Schlutz Nielsen. Han har en fortid som professionel fodboldspiller, men i 2002 blev han som 29-årig idømt otte års fængsel for drabsforsøg på sin tidligere svigermor, som han skød to gange i brystet med et haglgevær. Under varetægtsfængslingen stak han sammen med to medfanger af fra arresten ved at true arrestbetjentene til at udlevere nøglerne. Derefter blev betjentene låst inde, mens de tre mænd stak af. Efter to måneder på flugt meldte Jesper Schultz Nielsen sig selv til politiet.

Lederen af Politiets Nationale Efterforskningscenter, Michael Kjeldgaard, siger at præsidentskiftet ikke har den store betydning for politiets indsats med at bekæmpe rockerkriminalitet:

»For os er det ikke så vigtigt. Det ændrer ikke noget i forhold til kriminalitetsbekæmpelsen, om det er den ene eller den anden, der er præsident,« siger Michael Kjeldgaard.

Ifølge BTs oplysninger er Jesper Bonde ude med status af »left«, hvilket betyder at han ikke har noget udestående med Bandidos. Jesper Schultz Nielsen overtager efter en overgangsperiode, hvor han bliver sat ind i rockerklubbens aktiviteter af den tidligere præsident.

Andre læser også