Berlingske har de seneste dage besøgt banden Brothas i Mjølnerparken. For første gang fortæller gruppens talsmand deres version af, hvordan bandekrigen i København er opstået. Om hvordan én særlig episode i Spanien til mange millioner kroner har udløst konflikten, hvor flere danskere er blevet ramt af skud.

De to mænd står og taler. Først kigger den ene på mig. Så den anden. De diskuterer længe. Jeg går lidt væk. Skal jeg vente? Eller bør jeg egentligt snart fordufte?

Til sidst kommer de hen til mig.

»Kom med,« siger han. Det er svært at tyde, om jeg har et valg. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, jeg skal komme med til. Men jeg følger med gennem den snævre åbning til gårdspladsen mellem bygningerne.

»Vi lægger kortene på bordet. Nu får du hele historien,« siger den ene.

Han bliver kaldt Plomo, men det er ikke hans rigtige navn.

For det, han skal til at fortælle, er de dybeste hemmeligheder fra bandemiljøet i København.

Vi er i Mjølnerparken, hvor banden Brothas holder til. Der har tidligere været forlydender om, at banden var nedlagt, men Plomo, som angiveligt er bandens talsmand, slår fast over for Berlingske, at Brothas eksisterer i bedste velgående.

Berlingske har besøgt området gennem flere dage og talt med Brothas om baggrunden for bandekonflikten, der har resulteret i adskillige skudepisoder i København de seneste måneder. I forbindelse med konflikten er flere personer blevet ramt, og civile er blevet såret.

Da Berlingske besøger gruppen, skinner solen. Flere af de unge mænd er iført T-shirt og shorts. De jubler over en drone, der svæver i luften over dem. Glade, drengede smil breder sig over deres ansigter, mens den ene af mændene styrer dronen rundt med en stor fjernbetjening.

Den skal overvåge, at der ikke kommer uvelkomne gæster til området. Ingen af mændene vil svare endegyldigt på, hvem de »gæster« er. Men der bliver nikket indforstået en gang imellem, når jeg spørger, om det blandt andet er Loyal to Familia (LTF) – en af de bander, der er i politiets søgelys.

Banden har også udkigsposter i vinduerne. Og hvis politiet kommer for at foretage en ransagning, bliver medlemmerne advaret af båthorn. Så kan de personer, som har pistoler på sig, nå at fordufte, siger Plomo.

Plomo vil ikke sige, hvilke af medlemmerne der bærer pistol. To af mændene har skudsikker vest på og en Brothas-kasket, men Plomo vil heller ikke forklare hvorfor. Han har ikke selv en vest på. Han spørger, om jeg vil gå en tur.

Han vil have en kop kaffe og siger advarende, at vi skal bevæge os ud af boligkvarteret. Hans stemme er hæs på grund af en rift på stemmebåndet, siger han.

Er du bange for at blive skudt, når vi bevæger os ud på gaden?

»Den dag, jeg skal dø, er bestemt på forhånd. Det kan jeg ikke ændre ved.«

Er du bekymret for, at den dag er i dag?

»Nej,« siger han, men spejder alligevel ned ad vejene, mens vi går.

Hvorfor er du medlem af en bande? Ville det ikke være bedre at leve et roligt liv i et parcelhus med en labrador og en sød kone?

»Det lyder kedeligt.«

Men sikkert sjovere end at kigge sig over skulderen, hver gang du krydser vejen?

»Jeg kan godt lide spændingen,« siger Plomo. Han fortæller, at han er 32 år og uddannet smed.

Kunne det ikke være fedt at arbejde som smed, købe et hus i Hillerød og ikke være i politiets søgelys?

»Jeg kan ikke lide ordet fedt. Det har fuldstændig mistet sin betydning. Alle siger ’fedt nok’ uden at mene det. Jeg har i øvrigt haft et hus i Hellerup. Naboerne havde ondt i røven over, at jeg havde en stor Mercedes – som om jeg havde snydt.«

Er det ikke snyd, hvis almindelige mennesker arbejder hele deres liv, overholder reglerne i samfundet, men alligevel ikke har råd til en Mercedes, mens du kan købe en, fordi du er kriminel?

»Alle snyder.«

Vores samtale løber konstant ud ad en bestemt tangent.

Han forsøger at svare på spørgsmålene, men hans forklaringer bliver så filosofiske, at enten han eller jeg stopper op og siger: hvordan nåede vi hertil? Så gentager jeg mit spørgsmål, og han svarer med få ord.

Aldrig solgt damer

Det ene øjeblik taler vi om Hellerup. Det næste øjeblik siger han, at han ved mere om dansk historie end mig. Og pludselig falder snakken på bordelmiljøet i København, som han hævder, at LTF sidder tungt på.

Så du foretrækker et liv som pusher og bordelejer frem for et liv som smed?

Han stopper op. Det afslappede smil er med ét forsvundet fra hans ansigt, og han kigger hårdt på mig, før han siger:

»Jeg har aldrig købt eller solgt en kvinde.«

Han holder blikket fast, indtil han øjensynligt føler, at jeg har fattet budskabet. Han bliver ikke vred over spørgsmålene. Hvis han ikke vil svare, lader han ganske enkelt være. Da jeg refleksmæssigt retter hans grammatik, griner han og siger, at det aldrig har været hans stærke side.

Det største problem er hashmarkedet

Men når de andre mænd er i nærheden, og jeg forfølger et emne, han ikke vil tale om, kan hans grimasse skifte på et øjeblik. Så minder han mig uden omsvøb om, hvem det er, jeg taler med.

Når hans tone skifter, skifter grimassen hos de andre mænd synkront. De holder op med at smile, indtil Plomo virker glad igen.

Vi er kommet tilbage til de andre. Jeg forklarer for hundrede og syttende gang, at jeg gerne vil høre deres version af, hvad konflikten handler om.

Plomo siger, at han er træt af alle de journalister, der er i Mjølnerparken for tiden. DR laver radio derfra, Radio24Syv har været forbi. TV 2 har de allerede talt med, og så var der Ekstra Bladet.

Nu får danskerne forklaringen. Én gang for alle, siger han.

»Det kan alligevel være lige meget. Hvad så, hvis hele Danmark ved det,« siger han.

»Du havde ret, da du spurgte, om det handlede om hash. Jeg sagde, at det kun handlede om, at LTF forsøgte at rekruttere unge børn fra Mjølnerparken. Det handler det også om. Helt ærligt. De rekrutterer drenge helt ned til 12-års alderen,« siger han. En af de andre mænd i slænget har tidligere fortalt, at han opdagede, at hans 12-årige nevø var stik-i-rend-dreng for LTF.

»Der er mange små irritationer. Men den største er hash-markedet,« siger Plomo.

Kamp om millioner

Brothas havde en aftale med danske bagmænd i Spanien, siger han. Det er bagmænd, som Brothas har haft en aftale med igennem mange år.

Brothas havde i en periode fokus rettet mod »andre anliggender«. Plomo vil ikke uddybe. Heller ikke da jeg spørger, om det var interne stridigheder.

Imens drog LTF til Spanien og lavede en ny aftale med bagmændene, siger han:

»LTF har prøvet at stjæle en andel af vores marked. Vi gav bagmændene et ultimatum. Enten overholdt de den gamle aftale, eller også ville der ske ting.«

Det vil han heller ikke uddybe, men siger:

»Det er nemmere at føre en krig her i Danmark, hvor vi er på hjemmebane, end i Spanien.«

Konkret handler det om flere ton hash, siger han. Mændene vil ikke sige, præcis hvor stor en omsætning de er gået glip af, men det er »flere millioner de seneste måneder«.

Men det handler også om andre varer. Jeg spørger, om det er våben eller kokain.

»Ikke hårde stoffer. Der er mange flere penge i hash. Alle ryger hash.«

»Ingen vil ramme uskyldige«

Berlingske har forelagt Plomos forklaring for Københavns Politi. De vil ikke officielt be- eller afkræfte historien. Dog siger fungerende politiinspektør Torben Svarre, at konflikten kan have baggrund i en kamp om markeder.

»Hvis han siger til dig, at det er billedet, er det meget muligt,« siger Torben Svarre.

Han fortæller, at konflikten ifølge politiets oplysninger også skyldes, at Brothas’ modpart har ekspanderet voldsomt i løbet af foråret. Efterhånden har bandekonflikten dog udviklet sig til en hævnspiral.

Tilbage hos Plomo i Mjølnerparken.

Hvorfor skal jeres konflikt om hash gå ud over uskyldige borgere i København?

»Brothas har ikke skudt efter uskyldige.«

Skal danskerne være bange for at gå ud på gaden på Nørrebro?

»Nej da. Det er blæst helt op. Der er ingen af os, der vil ramme uskyldige. Det er der ingen bandemedlemmer, der vil. Der er større risiko for at blive dræbt af en bikube – jeg mener det. Jeg læste engang, at der var to om året, som blev ramt af bikuber.«

Men uskyldige er alligevel blevet ramt?

»Ja. Hvis du ligner os, går med hættetrøje, og vi forveksler dig med en anden, kan det selvfølgelig ske,« siger den anden mand.

Er det korrekt, at I har slået jer sammen med andre bander mod LTF?

»Dem, der er her nu, har altid været her.«

Hvordan stopper vi konflikten? Mere politi?

»Forebyggende arbejde. Det er den eneste løsning. Der er allerede politi overalt. De er bare ikke alle i uniform,« siger han og nævner flere steder, hvor han hævder, der sidder politi.

Det er næppe overraskende, at et bandemedlem ikke anbefaler flere ressourcer til politiet?

»Tror du, jeg holder op, fordi der er mere politi? Jeg boede engang i en lejlighed under to politibetjente. Tror du, jeg bare holdt op i den periode? Tror du, ulven bekymrer sig om, hvor mange får, der er?«

Online valuta

Jeg spørger, hvad der kan få ham til at stoppe. Han svarer ikke. Men siger i stedet:

»Jeg er født og opvokset i Danmark. Jeg har kun dansk pas. Jeg kan ikke smides ud.«

Du ligner ikke en, der normalt tjener mange millioner. Hvad gør I med pengene?

»Der er jord at købe i udlandet. Vil du virkelig vide det? Dopamin. Haha,« siger han og læner sig frem mod mig, før han siger:

»Jeg køber bitcoin.« (online betalingssystem og en virtuel valuta, der kan bruges mange steder på internettet, red.)

Plomo griner og byder på frugt, som de andre mænd har hentet.

Han vil ikke svare på, hvornår konflikten stopper mellem banderne i København. Først siger han, at konflikten først lige er begyndt. Men han trækker det tilbage igen og kalder det en joke.

Plomo vil gerne diskutere politik. Han har mange holdninger til det, politikerne siger. Dog primært det, de siger om bandekonflikten. Men de holdninger skal jeg ikke citere ham for, understreger han.

En ung mand i skudsikker vest kommer løbende. Politiet kommer og foretager en ransagning, siger han. Der går lidt tid, og intet sker. Så rejser Plomo sig og siger, at jeg vist også har fået svar på mine spørgsmål.

Hans tone lægger ikke op til, at jeg kan blive hængende, og han følger mig ud til vejen.