Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hans Stangenette var på vej hjem fra byen, da han en dag i 1598 pludselig blev mødt af en menneskemængde bevæbnet med leer ved Åsum Bro.

Kort efter trak han ikke længere vejret.

»Han bliver virkelig sønderhugget. Ifølge beretningen så man kunne se, hvad han havde fået til morgenmad,« siger Jakob Tue Christensen, museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

Ifølge de mest malende beskrivelser skulle byggrøden være flydt ud fra hans opskårne mave, lige så frisk som den var blevet indtaget.

»Den er helt sikkert blevet bedre, den her historie,« siger Jakob Tue Christensen.

Ikke desto mindre døde adelsmand og ridefoged Hans Stangenette efter at være blevet hugget ned af en bande, som hovedsagelig bestod af hans egne bønder, kort efter Hans Stangenette havde vundet en retssag mod dem.

Men kort efter har bondebanden sandsynligvis fortrudt, at de lod vreden løbe af med sig, for retten så ikke med milde øjne på den slags selvtægt.

»Man (bønderne, red.) besluttede sig for at likvidere en mand, man ikke kunne vinde over i retten, og dermed lod de også hånt om retssystemet,« siger Jakob Tue Christensen.

Derfor blev samtlige 15-16 bønder idømt den hårdeste straf – dødsstraffen – som godt nok ikke var uhørt, men trods alt var usædvanlig.

»Så vidt jeg ved, er det den største offentlige henrettelse herhjemme,« siger museumsinspektøren.

Efterfølgende blev samtlige bønder enten hængt eller halshugget et sted, der dengang hed Palleshøj.

Grunden til den hårde straf kan ifølge Jakob Tue Christensen bunde i, at store købstæder som Odense dengang havde et andet lovsæt end ude på landet.

Og i byerne var lovene altid skrappere end landslovene.

»Flere mennesker har været tættere bragt sammen – der skulle hårdere love til. Måske har man også været mere optaget af lovgivningen i udlandet,« siger museumsinspektøren.

Men selvom retfærdigheden i datidens øjne skete fyldest efter det overlagte mord på Hans Stangenette, var grusomhederne ikke forbi for ridefogeden.

Efter hans død blev Hans Stangenette begravet under en mægtig gravsten i Gråbrødre Kirke sammen med sin kone og datter.

Da Gråbrødre Kirke blev revet ned i 1810, blev Hans Stangenettes familiegravsten hugget op og endte formentlig som trappesten.
Da Gråbrødre Kirke blev revet ned i 1810, blev Hans Stangenettes familiegravsten hugget op og endte formentlig som trappesten.
Vis mere

»Så skete det hverken værre eller bedre, end at Gråbrødre Kirke blev nedrevet i 1810, og resterne blev bortauktioneret,« siger Jakob Tue Christensen.

Det samme skete altså også for Hans Stangenettes familiegravsten, som blev hugget op og endte ude på Vesterbro – formentlig som trappesten.

»Selv i døden blev han sønderhugget. Han var meget uheldig,« siger Jakob Tue Christensen.

I dag findes den øverste del af gravstenen på Odense Bys Museer, mens de andre dele af stenen enten må være hugget helt i stykker eller stadig findes et sted i Odense.

Hvis det sidste er tilfældet, håber Jakob Tue Christensen, at borgere vil henvende sig til Odense Bys Museer, så stumperne af den ødelagte gravsten kan blive forenet.

Andre læser også