Politiet er talstærkt til stede ved Vestre Fængsel i København efter anmeldelser om fyrværkeri.

»Vi får en anmeldelse om, at der er en masse samlet bag boldbanerne ved Vestre Fængsel, der skyder fyrværkeri over Vestre Fængsel,« fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Brix.

Han oplyser desuden, at det er et fænomen, man har set før.

Alligevel tager politiet ingen chancer og har valgt at tilbageholde 20-30 personer, der formodes at have deltaget i affyringen af fyrværkeri over fængslet.

»Vi undersøger, hvad det drejer sig om. Jeg forventer, at langt de fleste tilbageholdte bliver sendt videre,« oplyser vagtchefen.