Babysam-sagen er afgjort: 18-årig får strafrabat
Landsret mener ikke, at det kan bevises, at ung bilist ved dødsulykke var påvirket af lattergas.

Landsret mener ikke, at det kan bevises, at ung bilist ved dødsulykke var påvirket af lattergas.

Østre Landsret idømmer en 18-årig mand fire års fængsel efter en dødsulykke, hvor han sidste år påkørte en 65-årig mand foran Babysam i Valby, skriver Ritzau.
Straffen er lidt kortere end de fem års fængsel, som Retten på Frederiksberg idømte ham tidligere på året.
Landsretten finder - ligesom byretten - at det ikke kan bevises, at den dengang 17-årige dreng kørte påvirket af lattergas ved ulykken.
Retten konkluderer dog, at han kørte hensynsløst og er skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Landsretten lægger vægt på den unge bilists høje hastighed.
Han kørte med 70 kilometer i timen, hvor fartgrænsen var 50 kilometer i timen.