Midt i det mørke vand i Fiskerihavnen i Københavns Sydhavn lyste der fredag aften pludselig flammer op fra en båd.

»Det er et gammelt vrag, som der stod ild op af, så vi måtte sejle ud og slukke den«, siger vagtchef hos Hovedstadens Beredskab Michael Jonsen.

De mener, at branden er påsat, og det er også hvad personer i Sydhavnen har berettet over for dem.

»Der er vidner, der mener at have set romerlys rettet moden. Det kan have været den måde branden er startet på,« oplyser vagtchefen.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

I forbindelse slukningen af branden havde brandvæsnet droner i luften for at sikre, at der ikke var personer ombord på skibsvraget. Hvilket heldigvis ikke var tilfældet.

Skibet har som tidligere nævnt ligget i Fiskerihavnen længe.

Faktisk siden starten af oktober.

Hovedstadens Beredskab fortæller, at det formentlig er ejeren eller havnevæsnet, der har ansvaret for at få den fjernet.

Billede af båden fra 3. oktober 2021. Foto: Presse-fotos.dk
Billede af båden fra 3. oktober 2021. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Det vides endnu ikke, hvornår det vil ske.