Said El Ossoul bor i en ydmyg og faldefærdig rønne, der må holdes oppe af en interimistisk afstivning. Der er hul i taget, så det er nødvendigt at finde spande og klude frem, når det regner.

Men den 37-årige marokkaner, som brødføder sig selv og sin familie for de 50 dirham (ca. 30 kroner, red.) han tjener om dagen ved at sælge vand til passagererne i de busser, der i en lind strøm triller ind og ud fra stationen i storbyen Marrakech, tænker ikke på sin boligs tilstand for tiden.

For han er den mand, som for to uger siden sammen med en kollega ved hjælp af årvågenhed og pligtfølelse afslørede de tre ekstremister og Islamisk Stat-sympatisører, der er sigtet for at have begået de bestialske knivdrab på danske Louisa Vesterager Jespersen, 24, og hendes fire år ældre norske veninde og rejsefælle Maren Ueland.

De to kvinder blev på frygteligste vis dræbt i terrorens navn, mens de lå i deres telt, som de havde slået op på et plateau i 2.200 meters højde under en trekkingtur på Nordafrikas højeste bjerg Toubkal.

Vandsælgeren Said El Ossoul har ikke alene afsløret gerningsmændene. Ved sammen med sin kollega at gå til politiet har han højst sandsynligt også forhindret yderligere terroranslag fra ekstremisterne, som ved anholdelsen var på vej mod turist-magneten Agadir med skarpslebne våben.

»Jeg vidste, vi havde gjort det rigtige ved at anmelde dem. Jeg er glad for, hvad jeg har gjort for mit land. Marokkanere er normalt fredelige og gæstfri mennesker, men dem her hører ikke hjemme her. Mennesker der gør sådan noget skal stoppes. Tænk hvad der kunne være sket, hvis de var fortsat til Agadir, hvor der er fyldt med turister. Det er Guds værk, at de er blevet stoppet,« siger vandsælgeren Said El Ossoul.  Vis mere

»De her tre mænd kom hen til bussen og gik ind ad bagdøren. De satte sig på det allerbageste sæde. Jeg gik ned gennem bussen for at sælge vand til dem. Min ven, som sælger peanuts, var også med. To af mændene havde kasketter på, og den tredje havde en hue på hovedet. De var i virkelig beskidt tøj og lignede hjemløse. Jeg troede, de var nogle, som skulle rejse ud for at arbejde og tjene penge til deres familier,« fortæller Said El Ossoul, som B.T. har mødt tæt ved busstationen i Marrakech, hvor han gennem 19 år har tjent til dagen og vejen som vandsælger.

De tre mænd virkede meget indadvendte og sagde ikke rigtig noget, fortæller han videre:

»Jeg spurgte, om de skulle købe vand, og de rystede bare på hovedet. De købte dog peanuts af min ven, selv om de egentlig ikke havde penge nok. Men så lagde jeg mærke til noget: Der stak et skæfte fra en kniv op fra den ene af mændenes højre lår. Jeg var ikke i tvivl om, hvad det var. Skæftet havde en længde som en udstrakt hånd,« siger Said El Ossoul.

 
I videoen kan du høre, den hovedmistænktes mor fortælle om hendes søns forbindelse til IS.
Vis mere

Hans ven havde også bemærket, at den mand, som sad nærmest vinduet og stirrede tomt frem for sig, havde en stor kniv delvis skjult under tøjet.

»Ingen af os sagde noget, mens vi var derinde. Men da vi kom ud, sagde han til mig: 'De rødder dernede på det bageste sæde…' Og jeg sagde: 'Ja, jeg så det også. Vi er nødt til at anmelde det til politiet med det samme',« fortæller han.

På den mest diskrete vis, de kunne, kontaktede de en civilbetjent, som stod ved indgangen til busstationen ikke langt fra holdepladsen. Uden at vække opsigt fik de gjort det klart for betjenten, hvad de havde set.

»Han sagde til os, at vi skulle fortsætte med at arbejde, som om intet var hændt. Så vi fortsatte med at sælge vand og peanuts, indtil bussen skulle til at køre ud ad porten til stationen. Betjenten steg så kortvarigt på oppe ved chaufføren og fik sagt til ham, at han om et øjeblik skulle køre, men at han ovre ved supermarkedet på den anden side af vejen skulle standse og lade, som om bussen var gået i stykker. Han fik også at vide, at han under ingen omstændigheder måtte åbne dørene,« siger Said El Ossoul.

Ganske kort tid efter slog flere hundrede politifolk til for at anholde de formodede dobbeltmordere.

Chaufføren gjorde, som han diskret havde fået besked på, og bussen blev stormet af en horde af betjente, der alle havde trukket deres håndvåben.

»Politistationen ligger bare et stenkast fra stedet, så derfor kom de lynhurtigt. I biler, på motorcykler, løbende. Det strømmede til med betjente. Da de hev de tre mænd ud af bussen ovre ved supermarkedet, havde politiet trukket stofposer ned over deres hoveder, så man ikke kunne se deres ansigter. De havde fire store knive med ud. De havde haft dem gemt under deres jakker. Der var viklet sort elektrikertape omkring knivene. Man kunne se, at der var blod på den ene,« siger Said El Ossoul.

Da det senere på dagen gik op for ham, hvem det var, han havde afsløret, blev han glad. Men også bange. Det har han været lige siden.

 
I videoen kan du se billeder og interview fra dagens mindehøjtidelighed i Imlil, Marokko.
Vis mere

»Men jeg vidste, vi havde gjort det rigtige ved at anmelde dem. Jeg er glad for, hvad jeg har gjort for mit land. Marokkanere er normalt fredelige og gæstfrie mennesker, men dem her hører ikke hjemme her. Mennesker, der gør sådan noget, skal stoppes. Tænk, hvad der kunne være sket, hvis de var fortsat til Agadir, hvor der er fyldt med turister. Det er Guds værk, at de er blevet stoppet,« siger han.

Oplevelsen har været så hård ved Said El Ossoul, at han endnu ikke har genoptaget det arbejde, som han brødføder sin familie med. Og han ved ikke, om han bliver i stand til det.

Han er tydeligvis nervøs og kan ikke koncentrere sig. Og han er begyndt hele tiden at kigge sig over skulderen, fordi han er bange for at blive angrebet af nogle, der måske sympatiserer med de tre, han har afsløret, fortæller han.

»Jeg er bange. Jeg føler, at både jeg selv og min familie er truede nu. Jeg håber, at politiet vil passe på mig og familien. Man ved jo aldrig, hvad sådan nogle mennesker kan finde på. De er forbrydere. De er de værste af de værste,« siger han.