Stor stigning i anmeldelser inden for næsten alle kategorier af vold. Særligt markant i de fire største byer.
Er Danmark blevet et markant mere voldeligt land? Eller er tolerancen for, hvad vi vil finde os i, hvis vi bliver udsat for vold, blevet mindre, så flere ofre end tidligere går til politiet for at anmelde personfarlige overfald?
Svaret kan ligge et sted midt imellem. Men det er et faktum, at antallet af anmeldelser og sigtelser om voldsepisoder er gået voldsomt op de seneste år. Og det gælder på stort set alle kategorier af vold.
»Fra 2013 til 2017 er der sket en kraftig stigning. Antallet af anmeldelser om vold og kvalificeret vold er steget år for år og er i perioden gået op med 30 procent. En stor del kommer fra institutioner og bosteder med psykisk syge og socialt belastede, efter KL har indskærpet, at der skal være større fokus på at anmelde voldsepisoder. Men det kan ikke forklare det hele, da vi ser stigningen på stort set alle parametre,« siger Michael Kjeldgaard, politiinspektør i Rigspolitiet og chef for Nationalt Efterforskningscenter, NEC.
Tendensen til langt flere voldsanmeldelser gælder hele landet. Men er mest tydelig i landets fire største byer – og særligt i København og Aarhus.
I hovedstaden blev der i 2016 anmeldt 4,9 voldsepisoder pr. 1000 indbyggere. Mens der til sammenligning blev anmeldt 6,2 pr. 1000 indbyggere i 2017. Altså alene i løbet af et enkelt år en stigning på mere end 20 procent. Samme stigning er sket i Aarhus.
I Odense og Aalborg er antallet af voldssager også gået op, men dog mere moderat end i de to største byer.
Udviklingen i antallet af voldsepisoder rettet mod polititjenestemænd og andre myndighedspersoner er også gået den gale vej: Der kommer år for år flere og flere sager.
NEC-chef Michael Kjeldgaard forklarer:
»Jeg tror godt, jeg kan sige, at respekten for autoriteter ikke er den samme, som den var engang. Vi ser en stigning i 119-sagerne (vold mod tjenestemand, red.), så der oplever vi en forråelse. Man skal dog huske på, at politiet i dag er mere til stede ved store begivenheder som f.eks. de store fodboldkampe, end vi var tidligere. Ligesom vi i det hele taget er mere til stede i de miljøer, hvor der er eller kan være en højspændt stemning. Så det handler også om, hvor politiet vælger at sætte ressourcerne ind,« siger han.
Hos hr. og fru Danmark – i samlivsforhold inden for hjemmets fire vægge – er der også flere voldssager år for år.
Der er ikke et entydigt svar på, om det skyldes markant flere voldsepisoder, eller om ofrene generelt er blevet bedre til at sige fra over for vold i hjemmet og derfor vælger at gå til politiet.
»Det mest nedværdigende var ikke at kunne gøre noget«
Lars Rasmussen blev overfaldet en tidlig morgen, da han opfordrede to stærkt påvirkede mænd til at gå hjem i seng.
Men et par ungersvende, som var stærkt påvirkede af formentlig både alkohol og narko, ville det anderledes. Da den 51-årige IT-konsulent gik gennem Jernbanegade, blev han passet op af de to, som var meget aggressive.
»En af dem kontakter mig, men jeg kan ikke forstå, hvad han siger, fordi han snøvler så meget. Så jeg siger: ”Gå nu hjem og sov” – og går videre. Men jeg kan fornemme, at der så kommer en op til mig bagfra. Det er den anden, som råber: Du skal kraftedeme ikke overfalde min makker! Jeg begynder at løbe, men de indhenter mig, og så ryger jeg ned. Den ene hopper på mine knæ, mens den anden står og sparker mig i hovedet. Det eneste jeg kan gøre er at værge for mig, mens jeg råber om hjælp. Mit held er, at jeg kommer til at ligge op mod en mur, så derfor er det kun min venstre side, det går ud over,« fortæller Lars Rasmussen.
Udover markante ydre skader med bl.a. et stort ”sæbeøje”, ødelagte læber, diverse flænger og en gennembanket krop, mister han to fortænder. Tandskaderne går han stadig til behandling for, da han er i gang med at få lavet implantater.
»Det lyder måske underligt, når man nu har fået sådan en tur, men det mest nedværdigende var faktisk at ligge der uden at kunne gøre noget. Jeg kan huske, at mens jeg lå der, havde jeg en klar fornemmelse af, at de her to ikke ville stoppe, hvis der ikke var kommet nogen. Det gjorde der så heldigvis,« siger Lars Rasmussen.
Hans ”held i uheld” var, at de to voldsmænd kort forinden havde begået hærværk og optrådt provokerende ved bagerforretningen tæt på. Bageren og en håndværker, som var inde for at købe morgenbrød, hørte Lars Rasmussens råb om hjælp og fik volden standset. Og holdt de to 18-20 årige mænd tilbage, indtil politiet ankom. 
Straffesagen mod dem skal for Retten i Næstved 30. april. Lars Rasmussen siger:
»Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl, om jeg skulle anmelde det. Min retfærdighedssans er meget kontant: Vold er vold, og det er helt uacceptabelt.«
Lars Rasmussen ser frem til at få en afslutning på sagen - og på sine tandlægebesøg. Han har ikke meget til overs for de to, som overfaldt ham. Og han, som har fynske aner, har formået at bevare sit humør:
»Som Ricardo sagde: Der falder ikke et eneste blad af et fynsk bøgetræ, blot fordi et par svin gnubber sig op af det.«
Marko anmeldte overfald: Opfordrer andre til det samme
Marko Pogacar anmeldte voldsmand for at konfrontere ham, så han forhåbentlig aldrig slår nogen igen
Det siger Marko Pogacar, som en aften for fem måneder siden helt umotiveret blev udsat for et voldeligt overfald af en fremmed mand i S-toget i København.
»Jeg sad i toget og snakkede med min ven om fyre. I samme kupé sad der en mand, som åbenbart ikke brød sig om det. Det udviklede sig efterfølgende til, at han uventet rejste sig op og slog mig i ansigtet, imens jeg sad ned,« fortæller den 23-årige københavner, som til daglig studerer pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.
Efter slaget blødte Marko Pogacar ud af sin brækkede næse, ligesom det blødte fra munden, hvor et par tænder var flækket. Også over og under det ene øje var han blevet ramt. Han bukkede sig fremover, så han havde hovedet nede mellem sine ben. Kort efter stod den forholdsvis unge gerningsmand af toget og forsvandt. Han er stadig ikke fundet.
»I begyndelsen var jeg faktisk i tvivl, om jeg skulle anmelde det. Jeg tror, det var fordi, jeg var så chokeret og ikke kunne overskue det. Jeg var bange. Men min ven sagde: Marko – du skal anmelde det. Det er vigtigt, at den her mand får at vide, det ikke er i orden,« fortæller han.
»Og det havde min ven fuldstædig ret i,« tilføjer Marko Pogacar. 
»Hvis en voldsudøver ikke bliver konfronteret, bliver han bare ved. Jeg vil gerne se ham i øjnene, så jeg håber, han bliver fundet. Det primære for mig er ikke straffens omfang i sig selv, for jeg er overhovedet ikke vred eller hævngerrig på nogen måde. Jeg vil bare gerne have, at den her person forstår, hvilke konsekvenser hans handlinger har haft.«
Marko Pogacar opfordrer i dag selv voldofre til at gå til politiet. Han siger:
»Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på, at man skal anmelde vold. Der er rigtig mange voldsudøvere, som ikke står til regnskab for deres adfærd. Mange tør nemlig ikke at anmelde vold – og jeg forstår godt, det kan være angstprovokerende. Men hvis vi ikke tør at sætte grænser og gøre noget ved det, bliver det svært at skabe forandring. Vi er simpelthen nødt til at sige fra over for den slags adfærd. Vold kan aldrig retfærdiggøres.«
