Hver eneste dag slår brutale gaderøvere til i København, hvor de med vold og trusler tvinger deres ofre til at udlevere dyre mobiltelefoner, kontanter og tøj.

- Nogle gange går de direkte hen og giver offeret et knytnæveslag i hovedet. Så er stilen lagt, og de fleste tør ikke råbe op. Det kan også være, at de truer med knive, og de visiterer folk, hvis de ikke får, hvad de vil have, siger leder af røverigruppen ved Station Bellahøj, Brian Belling.

LÆS

Han fortæller, at antallet af gaderøverier er eksploderet indenfor de sidste par år, og at politiet på en enkelt weekend i efteråret 2011 registrerede hele 17 gaderøverier i hovedstaden.

Herefter iværksatte politiet en særlig indsats for at knække kurven, men på trods at det målrettede arbejde, steg antallet af ofre markant sidste år.

HAR DU VÆRET UDSAT FOR ET GADERØVERI, SÅ FORTÆL OM DET PÅ 1929@BT.DK ELLER HER.

Bt.dk har fået indsigt i de senest opgjorte tal, som viser, at der i 2011 blev anmeldt 841 gaderøver i København mod 656 året før - en stigning på næsten 30 procent.

Mere end to gaderøverier i gennemsnit hver eneste dag.

De fleste af røverierne foregår om natten - men en del sker ved højlys dag især i sidegaderne omkring Strøget og på Nørrebro.

- En ung fyr blev overfaldet midt på Nørrebrogade, hvorefter han blev trukket ind i en baggård. Det forventer du ikke lige klokken tre en fredag eftermiddag, hvor du er på vej hjem fra skole, siger Brian Belling.

Mens gerningsmændene som regel optræder i flok og typisk er 16-17 år gamle, er ofrene almindeligvis mænd mellem 15 og 25 år. De går alene - og ofte er de berusede.

- Røverne går efter kontanter og mobiltelefoner. I måske fire af fem tilfælde spørger de direkte efter en iPhone, siger Brian Belling

Han mener, at der er et stort hælermarked, men selvom politiet flere gange har taget personer i lufthavnen med en kuffert fuld af telefoner, der var på vej til udlandet, er det ikke lykkedes at optrevle bagmændene.

LÆS
- Til gengæld virker det ikke som om, at gerningsmændene kommer fra de bander, vi ellers kender. Banderne vil måske ikke have den opmærksomhed fra politiet, og så meget giver et gaderøveri heller ikke. Det er vores erfaring, at de unge typisk begår røverierne for at få penge til her- og nu-forbrug, siger Brian Belling og nævner indkøb af pizzaer og hash som mål for de tilranede kontanter.

- Vi opfordrer ikke folk til at gøre modstand, for de kan godt være skruppelløse. Men råb op eller løb hen til et sted, hvor der er andre mennesker. De plejer ikke at løbe efter, siger han.

For at forhindre flere røverier har politiet involveret sig i forebyggende arbejde på skolerne, hvor de unge får at vide, at gaderøverier straffes med ubetinget fængsel - og altså væsentligt hårdere end for eksempel lommetyverier.

Et kig på døgnrapporter fra landets øvrige politikredse bekræfter, at røverierne sker over hele landet.

HAR DU VÆRET UDSAT FOR ET GADERØVERI, SÅ FORTÆL OM DET PÅ 1929@BT.DK ELLER HER.