En elev er blevet anholdt på Tornbjerg Gymnasium i Odense efter en anmeldelse om en trussel om skoleskyderi.

»Jeg kan bekræfte, at vi har været ude på skolen og anholdt en elev. Vi fik en anmeldelse om, at eleven havde ytret sig i sammenhæng med noget, der kan forbindes med skoleskyderi,« siger vagtchef ved Fyns Politi, Anders Furbo Therkelsen, til B.T.

Eleven er nu ført til den lokale politistation, hvor han skal afhøres af politiet.

Ved du noget? Så tip B.T. på 1929@bt.dk.

Rektor på Tornbjerg Gymnasium, Carsten Clausen, bekræfter over for B.T., at politiet har taget en elev med.

Han vil dog ikke kommentere yderligere på omstændighederne.

»Jeg kan sige, at vi følger politiets anvisninger,« siger han.

Politiet er færdige med deres arbejde på skolen.