Kort efter midnat blev en 27-årig kvinde udsat for grov vold på Klostervænget i Århus.

En mand iført sikkerhedssko trampede kvinden i ansigtet flere gange.

Den formodede gerningsmand er anholdt, men politiet kender endnu ikke motivet bag det voldsomme overfald.

»Han er så påvirket, at han først kan afhøres i løbet af formiddagen,« siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Per Bennekow.

Ifølge anmeldelsen blev kvinden trampet to-tre gange i ansigtet af den 34-årige mand.

Begge hendes fortænder flækkede under overfaldet.

»Hun er indlagt på skadestuen, men har det efter omstændighederne godt,« siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen om overfaldet klokken 00:00. Når gerningsmanden er blevet afhørt vil politiet vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.