En fredag aften i august udviklede sig voldsomt for en gruppe unge mennesker i Sønæsparken i Viborg.

Fem unge mænd mellem 16 og 18 år er nu sigtet for at overfalde en 17-årig. Anklageren kræver fængselsstraf i sagen.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad, som har set anklageskriftet.

Her fremgår det, at der opstod tumult, da en større gruppe unge var forsamlet i parken.

To unge mænd nikkede en skalle og slog på et tidspunkt det 17-årige offer i hovedet.

Dernæst blev offeret skubbet ned på jorden.

Efterfølgende kom yderligere tre unge mænd til og hjalp med at uddele tæv til den 17-årige, som blandt andet blev trampet i hovedet og på kroppen.

Det fandt sted, mens den unge mand lå på jorden ude af stand til at forsvare sig selv, lyder det.

Fredag skal sagen for retten, og her kræver anklagemyndigheden fængsel til alle fem unge overfaldsmænd.

De er tiltalt efter straffelovens § 244 om vold. Den kan give op til tre år i fængsel.

Samtidig er anklagemyndigheden fortsat i overvejelser om, hvorvidt to af de unge overfaldsmænd skal kræves udvist af Danmark.

Det gælder de to, som er 18 år.