Den 66-årige mand, der nu er anklaget for at skyde en ulv ved Ulfsborg i Jylland, skal idømmes en ubetinget fængselsstraf. Det mener anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

»Vi mener, at der er tale om en grov sag. Man skyder fra et køretøj, hvilket er strengt forbudt. Desuden så kan man, når man har set den pågældende video, slet ikke være i tvivl om, at den anklagede har til hensigt at dræbe ulven. Derfor nedlægger vi påstand om ubetinget fængselstraf,« siger specialanklager Ulrik Panduro til B.T.

Den 16. april i år skød og dræbte den 66-årige mand en ulv fra sin bil. Det skete ved Ulfborg i Jylland, hvor den 66-årige bor. Nedskydningen blev tilfældigvis optaget på video af to personer, der netop observerede ulven.

Ulrik Panduro er udmærket klar over, at der hersker en meget følelsesladet debat om, hvorvidt der overhovedet skal være ulve i Danmark, om man skal have lov at skyde dem, eller om man skal acceptere, at de findes i den danske natur.

Han understreger derfor, at det ikke er anklagemyndighedens opgave at tage hensyn til det.

»Vi tager alene udgangspunkt i, at EU har udarbejdet et særligt habitatsdirektiv i 1992, som indeholder en liste over arter, som kræver særlig beskyttelse. Denne liste omfatter også ulven. Danmark er forpligtiget til at yde ulven en særlig beskyttelse. Derfor er det strafbart at skyde den,« siger han.

Hvor længe mener I, at den 66-årige så skal sidde i fængsel?

»Jeg vil ikke komme nærmere ind på udmålingen af den straf, som vi går efter, før sagen kommer for retten, Jeg kan dog sige, at i Sverige og Tyskland giver strafferammen for denne forbrydelse mulighed for to års ubetinget fængsel,« siger Ulrik Panduro.

Han forklarer dog, at selvom strafferammen er op til to års fængsel, så endte en konkret lignende sag i Tyskland med, at den dømte betalte en bøde.

I forbindelse med at anklagemyndigheden har udarbejdet et anklageskrift, har Miljøstyrelsen udarbejdet et notat om hændelsen. Her står det anført, at drabet har 'stor skadevirkning på de naturbeskyttelsesforhold, som jagtloven og naturbeskyttelsesloven skal sikre'. Notatet er ikke offentligt, men Ulrik Panduro uddyber gerne, hvorfor det er skadeligt at dræbe en ulv.

»Det er, fordi der er meget få individer i den danske natur. Dræber man et enkelt individ, så gør man altså stor indhug i den nuværende bestand. Havde der nu været 500 ulve, så havde det haft en betydelig mindre skadeeffekt,« siger han.

Ulvene har vakt stor bekymring i store dele af befolkningen. Men den udbredte angst, som der er for ulven, retfærddigør ikke, at man skyder den, forklarer Ulrik Panduro.

»Loven giver ikke mulighed for at påberåbe sig, at der er tale om selvforsvar. På den konkrete video, om der foreligger, så er der intet, der taler for, at ulven har opført sig truende. Den lunter af sted på en mark, og den anklagede sidder sikkert i en stor personbil,« siger han.

Men ulvene vækker jo generel bekymring. Er det ikke formildende omstændigheder, hvis man føler sig truet, så man ikke tør sende sine børn udenfor eller selv gå ud?

»Loven foreskriver, at truslen skal være direkte. Hvis nu en jæger skød en ulv, lige når den angreb ham, så kunne man argumentere for selvforsvar. Det kan man ikke på baggrund af, at man alene føler sig generelt truet af ulve,« siger han.

Ud over den ubetingede fængselsstraf nedlægger anklagemyndigheden påstand om konfiskation af den pågældende jagtriffel og frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn i en periode fastsat af retten.

Sagene er den første af sin art herhjemme.

»Netop fordi denne sag er unik herhjemme, så ønsker vi også at give retten mulighed for at tildele ubetinget fængsel,« forklarer Ulrik Panduro.

Den 66-årige tiltalte ønsker ikke at udtale sig til B.T.. Hans forsvarer erkender over for TV2, at den tiltalte har erkendt, at det var ham, der affyrede skuddet, der dræbte ulven. Alligevel nægter han sig skyldig i tiltalen.

»Ulven er jo et ret nyt fænomen i den danske natur. Det er en speciel sag, fordi vi ikke har lignende sager, og fordi det regelsæt, der er lavet, ikke er en hensigtsmæssig måde at udarbejde strafferetslig lovgivning på. Det er en bekendtgørelse, man vil straffe for, og det er ikke sådan, vi normalt lovgiver i Danmark,« siger forsvarer Jan Schneider til TV2,