Det undergraven tillid til NemID, når kriminelle aflurer koder og brugernavne på biblioteker, siger anklager.

Det har haft store konsekvenser for 174 borgere landet over, at de har fået misbrugt deres NemID-oplysninger.

Det siger anklager Mette Fladkjær, der i Retten i Aarhus kommer med sine afsluttende bemærkninger i en sag om ni mænd, som anklages for omfattende databedrageri.

Mændene er tiltalt for at have turneret rundt til flere end 25 biblioteker landet over og opsat såkaldte keyloggere på offentligt tilgængelige computere.

Det gjorde mændene i stand til at aflæse brugernavne og koder til NemID. Dermed kunne de følge med i, hvornår nye nøglekort ville blive fremsendt.

Når det skete, stod mændene ifølge anklagerne mod dem klar til at fiske konvolutterne med det trefløjede papkort op af postkasserne.

Anklageren kalder det "grænseoverskridende" og "intimiderende" for de borgere, der har været udsat for svindlen.

- De forurettede har ikke bare været udsat for at få deres bankkonti tømt. Ofte er der oprettet lån og købt varer i de pågældende borgeres navne, og vi har hørt flere vidner forklare om, hvor grænseoverskridende det var, at de helt uforskyldt er havnet i den situation, siger Mette Fladkjær.

Samlet set er der ifølge anklagen snydt - eller forsøgt snydt - for 47 millioner kroner. Det er ifølge Mette Fladkjær sket over en årrække og har været professionelt udført af en gruppe kriminelle med faste roller i et hierarki.

Anklageren mener, at det undergraver tilliden til NemID, når den slags sker.

- NemID er noget, man har brug for, når man tjekker sin e-Boks, sin netbank og køber varer for et beløb af en vis størrelse.

- Når nogen begår kriminalitet, ved at man skaffer personlige oplysninger via keyloggere på offentlige biblioteker, så undergraver det tilliden til NemID, siger Mette Fladkjær.

Det skal afspejles i strafniveauet, mener anklageren.

Hun kræver den ene af to formodede bagmænd - en 28-årig mand - idømt mindst ni års fængsel.

Strafferammen for databedrageri af særlig grov karakter er otte års fængsel.

Den bør ifølge anklageren udnyttes til det maksimale. Det ekstra år skyldes, at manden har et års reststraf stående på kontoen.

- Han har udvist en helt åbenlyst foragt og mangel på respekt både i forhold til en tidligere afgørelse og til ofrene, siger anklageren.

Manden blev i 2019 idømt tre års fængsel i en lignende sag. Men både under afsoning af dommen og prøveløsladelse har han ifølge anklageren fortsat sine kriminelle gerninger.

De øvrige tiltalte kræves idømt mellem tre og syv års fængsel.

Flere af de tiltalte erkender sig skyldige i enkelte forhold. Men de bestrider, at de har handlet i forening og som del af en kriminel organisation.

Der ventes dom i sagen 10. februar.

/ritzau/