En af de tre mænd, som det marokkanske politi har anholdt for drabet på den 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske 28-årige veninde, begik en fejl, der ledte politiet på sporet af ham.

De to piger var på ferie i Marokko og blev mandag fundet dræbt med tegn på vold mod deres hals.

En af de tre gerningsmænd, som politiet har i deres varetægt, skulle angiveligt have glemt sit ID-kort i et telt, som lå tyve til tredive meter fra de danske pigers telt.

»Vi var på gerningsstedet i går. Der fik vi at vide, at politiet havde fundet ID-kort på den mand, de har arresteret,« sagde en journalist til det marokkanske medie Kech24 ifølge Dagbladet.

Louisa Vesterager Jespersen er blevet fundet dræbt i Atlasbjergene i Marokko. Familien venter stadig på den endelige obduktion.
Louisa Vesterager Jespersen er blevet fundet dræbt i Atlasbjergene i Marokko. Familien venter stadig på den endelige obduktion. Foto: Facebook
Vis mere

Marokkansk politi fandt mandag ligene af to kvinder i landsbyen Imlil i Marokko.

De formodede gerningsmænd blev anholdt i den marokkanske by Marrakesh, der ligger cirka 50 kilometer nord for det sted, hvor de to kvinder mandag morgen blev fundet dræbt af andre turister, som var på vej ned ad bjerget.

Journalisten, som det norske Dagbladet har talt med, fortæller videre, at vidner i landsbyen skulle have set tre mænd forlade byen klokken tre om natten, natten til mandag.

De skulle også være blevet filmet af overvågningskamera i byen Imlil.

Redningsmandskab afsøger området, hvor de to piger blev dræbt.
Redningsmandskab afsøger området, hvor de to piger blev dræbt.
Vis mere

Foruden ID-kort har politiet også fundet tøj og mad, som tilhører de tre gerningsmænd, skriver netmediet MA.ma.

Den danske kvinde og hendes norske veninde kom til Marokko d. 8 december. Planen var at de skulle have overnattet i Imlil, men de to kvinder besluttede sig altså for at campere i skoven.

B.T. har været i kontakt med moderen til Louisa Vesterager Jespersen. Hun er knust over tabet af sin datter:

»Jeg brød sammen og var helt grædefærdig. Det er hårdt, at hun har fået skåret halsen op, og man ikke ved, om hun har lidt,« siger Helle Jespersen til B.T.

Redningsmandskab afsøger området, hvor de to piger blev dræbt.
Redningsmandskab afsøger området, hvor de to piger blev dræbt. Foto: -
Vis mere