Anholdt i lufthavnen: Sigtet for voldtægt
Den sigtede fremstilles lørdag formiddag i grundlovsforhør.

Den sigtede fremstilles lørdag formiddag i grundlovsforhør.

En yngre rumæner er blevet anholdt i Københavns Lufthavn sigtet for at have voldtaget en kvinde tilbage i juli på en privat adresse på Frederiksberg.
Ifølge politiet kendte de to ikke hinanden. Kvinden var på vej hjem, da den mistænkte skal have fulgt efter hende.
Da kvinden låste sig ind i sin lejlighed, lykkedes det ifølge anklagen gerningspersonen at presse sig ind og begå den formodede voldtægt, skriver Ekstra Bladet.
Central efterforskningsleder i Københavns Politi Nikolaj Mortensen bekræfter over for Ritzau, at den sigtede fremstilles i et grundlovsforhør lørdag formiddag med krav om varetægtsfængsling.
B.T. har været i kontakt med Københavns Politi. Vagtchef Michael Andersen bekræfter, at man har foretaget en anholdelse i lufthavnen fredag aften, men politikredsen vil ikke uddybe nærmere.