Banegårdspladsen i Aarhus var lørdag aften centrum for et voldeligt drama.

Klokken 21.13 blev politiet kaldt ud til en anmeldelse om vold, der førte til en anholdelse af en mand, der pludselig blev aggressiv.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Ifølge politiet havde to mænd været oppe at skændes på banegården, inden den ene skubbede den anden omkuld og begyndte at slå ham flere gange i hovedet.

Efterfølgende flygtede gerningsmanden på cykel.

Da politiets patrulje ankom til stedet var den forslåede og bevidstløse forurettede ved at modtage behandling fra ambulancereddere.

Gerningsmanden blev klokken 21.30 fundet og anholdt på Jægergårdsgade.

Han blev anholdt og sigtet for vold og for overtrædelse af fyrværkeriloven, da han ved var i besiddelse af et kanonslag.

Søndag morgen er gerningsmanden blevet afhørt og løsladt igen.