Ammunitionsryddere tilkaldt: Anholdt efter vildt fund
I tørretumbleren fandt politiet også noget mistænkeligt.

I tørretumbleren fandt politiet også noget mistænkeligt.

Torsdag eftermiddag fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at en 28-årig mand truede sin kæreste med en pistol i hjemmet i Mørkøv.
Det lykkedes kvinden at flygte.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Der blev sendt flere patruljer til adressen, og manden blev anholdt.
På adressen blev fundet en gaspistol, 38 gram kokain, et knojern samt skjult i tørretumbleren noget pulver, der nu skal identificeres nærmere.
Desuden lå der også en krysantemumbombe, som Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt for at fjerne.
Manden blev sigtet for trusler efter våbenloven og fyrværkerilovgivningen samt for narkobesiddelse.