En lærer blev mandag anholdt efter opdagelsen af en upassende beskedudveksling mellem hende og en af hendes elever.

27-årige Breanna Hernandez, som var ansat på Henderson's Basic High School i Las Vegas, er nu tiltalt for kidnapning, utugtig omgang med en mindreårig og for at forsøge at lokke en mindreårig til at udføre en seksuel handling til gengæld for en computer.

Ifølge Las Vegas Review-Journal har den 27-årige lærerinde undervist på skolen siden 2015. Siden november, hvor politiet begyndte at efterforske de upassende beskeder, har Breanna Hernandez dog ikke været på arbejde.

Mandag blev hun varetægtsfængslet, og det vil hun fortsat være, indtil hun skal for retten.

Breanna Hernandez afventer sin straf.
Breanna Hernandez afventer sin straf. Foto: Las Vegas Metropolitan Police Department
Vis mere

Det er ikke først gang, der har været upassende relationer mellem lærer og elever i Clark Country School District, hvor Henderson's Basic High School ligger.

I løbet af de seneste år har mindst fem lignende sager i området, ifølge Las Vegas Review-journal, resulteret i en retssag.

Så sent som i september blev en billedkunstlærer fra en anden skole i Las Vegas anholdt og sigtet for seksuelt overgreb på en elev.

Derfor har distriktet udformet et reglement, der adresserer upassende relationer mellem lærer og elever, samt udgivet en træningsvideo til ansatte, forældre og elever i håb om at komme problemet til livs.

Det var her på Hendersons's Basic High School, Breanna Hernandez underviste, indtil hun blev anholdt.
Det var her på Hendersons's Basic High School, Breanna Hernandez underviste, indtil hun blev anholdt.
Vis mere

Det er dog ikke kun i Las Vegas, den er gal.

Lige inden årsskiftet blev 27-årige Stephanie Peterson, som arbejdede som lærer på en skole i Daytona Beach i staten Florida, ligeledes sigtet for at have et upassende forhold til en 14-årig elev.

Lærerinden skulle blandt andet have haft seksuelle møder med eleven i sin bil, sit hjem og i en lade bag hans hus.

Inden hendes strafudmåling argumenterede hendes advokater for, at hun skulle have en kort fængselsstraf, fordi drengen deltog frivilligt.