En ny dokumentarfilm om Peter Madsen efterlod amerikansk publikum i granatchok.

Det skriver en anmelder.

Natten til lørdag havde dokumentarfilmen ‘Into the deep’ verdenspremiere på filmfestivalen Sundance i USA.

Det var der, den danske filmanmelder Niels Jakob Kyhl Jørgensen fra filmmagasinet Ekko så filmen. Og oplevede publikums reaktion på dét, han overfor dr.dk kalder 'den mest sensationelle mordhistorie i dansk regi.'

Peter Madsen myrdede journalisten Kim Wall ombord på sin ubåd.
Peter Madsen myrdede journalisten Kim Wall ombord på sin ubåd. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere


Han giver filmen fem ud af seks mulige stjerner. Men skriver samtidig i sin anmeldelse:

»Så tæt har jeg aldrig været på noget så grufuldt.«

Filmen er lavet af instruktøren Emma Sullivan, der selv var en del af det frivillige hold, der på Refshaleøen hang ud omkring Peter Madsen og støttede ham i hans ambitioner om at komme længst ned og højst op - uanset om det var ubåde eller raketter, han drømte om at bygge.

Da Kim Wall den 10. august 2017 gik ombord på Peter Madsens ubåd, havde Emma Sullivan allerede fulgt Peter Madsen i et års tid med sit kamera.

Peter Madsen's ubåd UC3 Nautilus bliver undersøgt af retsmedicinere den 24. august 2017.
Peter Madsen's ubåd UC3 Nautilus bliver undersøgt af retsmedicinere den 24. august 2017. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Indtil da var det portrættet af en fantast, hun lavede. Men efter den 10. august ændrer filmen karakter og blev i stedet et portræt af en koldblodig morder.

Men da mordet fandt sted, var instruktøren, som de andre unge i crewet omkring Madsen, indfanget af hans karismatiske væsen og intelligens.

Under den efterfølgende retssag blev Peter Madsen beskrevet med ord som manipulerende, svært afvigende med psykopatiske træk, utrolig glat og manipulerende. Men filmen handler blandt andet om, hvordan han havde held til at forblænde de frivillige.

'Into the Deep' skal vises på Netflix senere i år.