Hollands ambassadør i Libanon har mistet sin hustru i eksplosionen i Beirut.  Det oplyser det hollandske udenrigsministeriet i en udtalelse til offentligheden.

'Det er med forfærdelse og stor sorg, at vi rapporterer vores kollega Hedwig Waltmans-Moliers død,' skriver Udenrigsministeriet på hjemmesiden.

55-årige Hedwig Walman-Molier har ligesom sin mand Jan Waltman haft en lang karierre i det hollandske udenrigsministerium. I gennem 38 år har parret været udsendt for Holland til forskellige udfordrende missioner i udlandet.

Sidste uge vendte de tilbage fra ferie til Libanon, men 4. august lød der et brag, som rystede den libanesiske hovedstad.

Hedwig stod ved siden af ​​Jan i deres stue, da hun blev ramt af eksplosionen.

Ambassadørfruen pådrog sig skader, der var så voldsomme, at hun lørdag afgik ved døden.

'Vores tanker er med hendes mand, deres børn og andre familiemedlemmer. Vores sympati går ud til dem, og vi ønsker dem al styrke til at klare dette store tab,' lyder det i udtalelsen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Mindst 157 personer døde og over 5.000 blev såret af eksplosionen, der skete som følge af brand i et lager med over tusinde tons sprængstof.