Marcel Lychau Hansen er manden bag navnet Amagermanden, og han har langt fra haft det nemt i fængslet. Således fik han under sit ophold på Retspsykiatrisk Klink tæv af sine medfanger.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Med stemplet som sexforbryder er Marcel Lychau Hansen nederst i det fængselshierarki, han har været en del af siden sin anholdelse 12. november sidste år. Det har ikke kun været hårdt psykisk, for også fysisk er han blevet mindet om sin lave status blandt medfangerne.

Således skriver Ekstra Bladet, at han mens han var på Retspsykiatrisk Klink for at blive mentalundersøgt mindst en gang fik tæv af sine medfanger. Avisen har fået det bekræftet fra både kilder tæt på efterforskningen og i fængselsvæsnet.







- Der var tydelige skader i hans ansigt, siger en kilde, der så Marcel Lychau Hansen efter overfaldet, til Ekstra Bladet.

Indtil i går har han kun været kendt som Amagermanden. Men navneforbuddet er nu ophævet og den 46-årige Marcel Lychau Hansens navn er nu blevet kendt. Fængslingen for to drab og otte sexforbrydelser har ifølge Ekstra Bladet kostet kontakten med næsten hele sin omgangskreds. Således er det kun hans to voksne sønner, der besøger ham.

KENDER DU AMAGERMANDEN? TIP B.T. HER

Marcel Lychau Hansen havde, da han blev anholdt, en noget yngre kæreste. Hun knækkede dog midt over og blev for en periode indlagt på en psykiatrisk afdeling efter anholdelsen af Amagermanden, erfarer Ekstra Bladet.

Retssagen mod Marcel Lychau Hansen er sat til at begynde 2. november.