En kvinde er fredag formiddag blevet fløjet med lægehelikopter i kritisk tilstand. 

Det sker efter et alvorligt færdselsuheld i krydset Århusvej/Vestre Skovvej, skriver Østjyllands Politi.

Kvindens pårørende er underrettet om episoden. 

I øjeblikket er Århusvej lukket for gennemkørsel. Derfor opfordres bilister at foretage omkørsel af Vestre Skovvej til Skovbrynet og videre ad Skovhegnet og ud på Aarhusvej.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at få klarlagt hændelsesforløbet op til påkørslen.